GRØN SOL

2024

København

GRØN SOL er en søgen efter fejl. Ja, nærmest en higen. Da jeg lavede SOL I FARVER og SMÅ SOLE fremkom der flere fejl i serigrafiprocessen grundet underlaget, trykfarven, efterbehandling m.m., som der ofte kan gøre, når man arbejder med håndværk og med hænderne. Nogle fejl fremkom ubevidst, andre fordi jeg prøvede forskellige teknikker af, vel vidende om at det ikke var helt efter bogen. Fra start var tanken egentlig at opnå de perfekte serigrafi-tryk, men hurtigt blev det klart for mig, at det netop var i fejlene at det interessante, unikke og smukke opstod. GRØN SOL blev derfor et eksperiment i at opnå det uperfekte og bevidst at lave fejl.