LYS MÅNESOL

2024

København

LYS MÅNESOL blev lavet i samme omgang som MÅNESOL. Sille fra spiseriet Patio 34 i Helsingør kontaktede mig, og spurgte om jeg lavede værker på bestilling efter ønske af farver. Hun ønskede et værk i jordnære nuancer som beige, brun, sort og hvid, og jeg havde netop selv, i tiden op til Silles henvendelse, gået med tankerne om at lave SOL I FARVER i en mere dæmpet farveskala med japanske vibes og fornemmelser. Jeg legede med mange forskellige farvekombinationer i den farvepalette, og jeg tror godt det kunne blive til flere værker ud fra den designproces. Men for nu er vi beriget med MÅNESOL og LYS MÅNESOL.